Kontakt@Naturligeprodukter.dk

3 gode råd: Sådan får du et afstressende soveværelse

Har du svært ved at falde til ro, når du prøver at sove i soveværelset? Der kan være mange forskellige grunde til, at du ikke kan falde i søvn. En af grundene er, at dit soveværelse er indrettet forkert. En grund som de færreste tillægger stor værdi på trods af, at den har en enorm betydning for din nattesøvn.

 

Vi giver dig nu tre gode råd til et optimalt soveværelse i forhold til at undgå stress og sove optimalt. Læs med og find ud af om dit soveværelse er godt nok.

 

Mørklægningsgardiner er et must

Første råd handler om mørklægningsgardiner. Det er et must at have mørklægning i soveværelset. Sådan er det bare. For kan du ikke mørklægge dit soveværelse, så vil din søvn ikke være optimal. Sollys er ikke just kendt for at gøre det nemmere for dig at sove. Og hvis du vågner alt for tidligt om morgenen pga. solen, så bliver din søvn ødelagt. På sigt vil det have fatale konsekvenser for dig. Og som du nok ved, så kan dårlig søvn have en selvforstærkende effekt på dit niveau af stress. Derfor: Anskaf dig mørklægningsgardiner!

 

Sengen skal være komfortabel og indbydende

Et afstressende soveværelse skal selvfølgelig være udstyret med en komfortabel seng, der giver dig en optimal nattesøvn. Søvnen er noget af det vigtigste i forhold til at holde stress væk. Derfor går det ikke, at du sover på en billig madras, der ikke støtter din krop på den bedst mulige måde. Det kan godt betale sig at bruge lidt ekstra penge på en seng, der rent faktisk er god at sove i.

 

Gør sengen mere indbydende med en sengeramme

En god og enkel måde at gøre sengen mere indbydende på, det er ved hjælp af en sengeramme. En sengeramme er kendt for at gøre sengen flottere, hvilket har en positiv effekt på din nattesøvn. Når du synes, at sengen ser indbydende, så har du mere lyst til at sove i den. Og det hjælper dig med at falde i søvn hurtigere.

 

Undgå skrigende farver

Skrigende farver er heller ikke det bedste i et soveværelse. Sådanne farver vil irritere dine øjne. Vælg derimod nogle rolige farver, der ikke generer dine øjne. Det vil med garanti få dig til at falde hurtigere til ro. Soveværelset er et værelse, hvor du ikke skal lave andet end at sove og dyrke sex. Derfor er der ingen grund til at gå amok med et udfordrende farvevalg. Det får du bestemt ikke glæde af set fra et antistress-perspektiv.

 

Indeklimaet spiller også en stor rolle

Sidst men ikke mindst skal du have indeklimaet i baghovedet. Det spiller faktisk en større rolle end du lige går og tror. Et dårligt indeklima er lig med dårlig søvn. Derfor kan det godt betale sig at bruge tid på at lufte ud én gang om dagen som minimum, skifte sengetøj med jævne mellemrum og ikke mindst sørge for at vende madrassen en håndfuld gange om året. Gør du det, så kan du se frem til en ganske glimrende søvn.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *