Kontakt@Naturligeprodukter.dk

5 anderledes, økologiske og sunde thai-retter enhver madturist bare må prøve

Når man har rejst rundt i Thailand mange gange igennem de sidste ti år, som jeg har gjort med min kone, så er det ikke kun de smukke kridhvide strande, lækre azurblå hav, elefant rideture i regnskoven, eksotisk mad og Tuk Tuk køreture, der trækker. Efter så mange ture til det fantastiske land, var jeg interesseret i at prøve noget nyt og anderledes, og jeg satte mig derfor for at udforske landets specialiteter. Dét var noget af en prøvelse og flere af retterne fik da også sat brækreflekserne godt i gang. Men sjovt, anderledes og spændende var det. Her er min liste over de fem mest mærkelige og (vil nogen nok mene) ulækre Thai retter, som jeg prøvede på min seneste tur til Thailand.

  1. Goong Ten

Denne ret er ikke en af de mest indbydende at se på, og navnet betyder da også ”Dansende rejer”, så man kan nok forestille sig, at nu får man serveret noget meget interessant. Det var det bestemt. Salaten, der bliver blandet i en metalskål, består af nogle meget levende, nærmest gennemsigtige rejer, og det må siges, at det faktisk var en ret underholdende og lækker oplevelse. Efter man har taget en bid, bryder munden ud i en smagsbombe af saltet sprødhed.

  1. Larb Leuat Neua

Denne ret ligner på lidt afstand en god gang tatar, men de lokale ved bedre og sidder fnisende og kigger på, når modige (måske lidt skøre) turister som mig, hopper ud i at afprøve en ny, spændende ret. Specialiteten består af råt, rødt kød pyntet med mynteblade og en tyk dressing af ekstra råt blod – hvis man nu ikke syntes, der var nok i selve kødet… Det må siges at være en meget mandlig ret, fuld af jern proteiner, og jeg må da også sige, at jeg følte mig meget maskulin efter at have fortæret halvdelen af tallerkens indhold.

  1. Larb Mote Daeng

Denne specialitet var klart en af de retter, der fik kvalmen i gang. Tanken om røde myrer og deres æg var svær at få ud af hovedet, hvorfor jeg da også fik bind for øjnene, da jeg skulle tage en bid. Og overrasket blev jeg igen, for det smagte faktisk meget godt. Jeg lod mig senere fortælle, at de røde myrer spiser mango blade, hvorfor deres kroppe smager lidt af lime og æggene er mere fede i det og smager af en fed smør.

  1. Yam Kai Yeow Maa

Så kom vi til dem – de rådne æg, som jeg havde frygtet i flere uger, men som jeg nu endelig skulle mande mig op til at smage. Hjertet sad i halsen, da min tallerken blev sat foran mig, fyldt med andeæg, som er blevet sorte og geléagtige på grund af opbevaringsmetoden (forrådnelsesprocessen). Æggene havde en meget speciel, kalkholdig eftersmag, som kun virkede som en slem påmindelse om, at jeg lige havde spist noget, der for længst skulle have været smidt ud.

  1. Kai Khao

Navnet skal absolut ikke forveksles med kakao, for så bliver børnene meget kede af det. Det er faktisk endnu en ret med andeæg, denne gang befrugtede med et embryo. Ægget ligner sådan set et helt normalt hårdkogt æg, men det tager dig på en rejse med forskellige smage og teksturer af sprødhed, og det er også set, at folk har skulle fjerne fjer fra tænderne.

Det skal siges, at jeg IKKE spiste alle portionerne op, men nu kan jeg sige, at jeg har prøvet nogle af de mest særegne, thailandske specialiteter, og det har ikke afskrækket mig fra at prøve nogle flere næste gang. Jeg vil dog ikke sige, at det er noget for sarte sjæle og maver. Men velbekomme.

Vi har rejst med Thailand Tours de sidste par år, fordi de har mange billige rejser og desuden hjælper med transporten og udflugter rundt i Thailand og omkringliggende lande, så det har været alle pengene værd, og vi skal af sted igen næste år. Jeg har dog også hørt godt om bureauet  c&c travel.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *