Kontakt@Naturligeprodukter.dk

Derfor skal du spise fiskeolie

Omega 3

Det er ikke tilfældigt, at vi ofte bliver pumpet med nyheder om, hvor godt og vigtigt Omega 3 fedtsyrer er for kroppen. Syrerne fås gennem fiskeolie, som efterhånden er blevet en dille at indtage – men altså ikke uden grund. Omega 3 syrerne kan ikke dannes af kroppen selv, og det skal derfor ind gennem kosten. Her er det oplagt at ty til fiskeolie i form af kapsler, men du kan altså også spise fede fisk som eksempelvis laks i store mængder.

Men hvad gør det egentlig helt konkret for kroppen at spise fiskeolie, spørger du måske dig selv. Svaret er rigtig mange ting, og her kan du læse om nogle af dem. For det første forebygger det en række sygdomme, som de fleste helst vil være foruden. Fiskeolien mindsker risiko for flere former for kræft, Alzheimers, sukkersyge, blodpropper og depressionstilstande, blot for at nævne nogle af dem. Hvis du mangler energi, og du hænger lidt med skuffen, så er det også en god idé at spise fiskeolie. Omega 3 løfter nemlig energiniveauet, og din krop kommer i bedre balance, så du får overskuddet tilbage.

Måske har du hørt, at nogle af dine venner tager fiskeolie for at komme af med deres sportsskader. Det er heller ikke helt dumt. Fiskeolie er nemlig anti-inflammatorisk, hvilket betyder, at du både forebygger og behandler irritation og smerter i din krop. Du kan altså opleve færre muskelproblemer, hvis du indtager olien. Det sker blandt andet fordi, du forbedrer dit immunforsvar, og din krop vil derfor bedre kunne kæmpe imod disse betændelsestilstande.

Også for de små grå er Omega 3 godt. Din hjerne bliver nemlig optimeret ved at spise fiskeolie, da den gør hjernens cellevæg mere smidig og funktionel. I sidste ende betyder det, at du tænker hurtigere og skarpere. En ekstra bonus her er desuden, at du også gør noget godt for øjnene, og dermed styrker dit syn.

Hvis du mest tænker på det ydre, så er der bestemt også noget at hente ved at få Omega 3 syrer. Du holder dig nemlig ekstra ung at se på, når du husker at spise din fiskeolie. Det blødgør nemlig din hud, og det vil på sigt betyde, at du får færre rynker i ansigtet – og holder dig ung i looket.

Dumt at lade være

Det kan lyde som om, fiskeolie og Omega 3 redder hele verden for dig, så du intet andet skal foretage dig. Det er naturligvis ikke tilfældet, og din krop skal fortsat bruge en lang række andre nærringsstoffer for at fungere optimalt. Når det er sagt, så er der meget at hente gennem Omega 3, og selvom Rom ikke blev bygget på én dag, så kommer du altså et godt stykke af vejen på denne måde.

Der er ganske enkelt rigtig mange gode grunde til at få købt din fiskeolie og starte med det samme. Med alle de gevinster olien giver, så er det næsten for dumt, hvis du ikke får indtaget den nødvendige mængde. Hvis du ikke altid lige når til fiskehandleren, eller faktisk ikke har lyst til at spise fiske 2-3 gange om ugen, så sørg for at dække behovet gennem kapsler. Det giver en dejlig ro i maven at vide, at man blot ved at sluge et par piller om dagen har hjulpet sig selv til en sundere hverdag. Uanset hvad andre fortæller dig, så skal du spise fiskeolie for din egen skyld. Det er dig, der får glæden af det.

 

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *