Kontakt@Naturligeprodukter.dk

Fem gode ting du kan gøre for dig selv denne sommer

Der er selvfølgelig mange forskellige ting, som du kan gøre for dig selv denne sommer, men vi har været nødt til at udvælge fem, som vi synes, er de absolut vigtigste at gøre. Det kan ofte være svært at finde tid til at få gjort noget ved en række af de ting, som du går og bekymrer dig om, men det er altså en god ide at få det gjort. Vi kommer her med gode råd til, hvordan du kan gøre det.

1. Kom helt ned i gear

Hvis du er en af dem, der har svært ved at slappe af, er du i overhængende fare for, at du udvikler stress. Det er blevet lidt af en folkesygdom, og det er noget, der skal tages meget alvorligt. Vores hjerner kan nemlig slet ikke følge med den fart, som vores samfund udvikler sig i. De bliver derfor stressede, når vi presser dem til at gøre for mange ting på en gang. Hvilket jo ellers er meget normalt at skulle i disse tider.

Har du brug for nogle strategier til, hvordan du kan slappe af, er det en god ide, at du får gjort det, inden du tager på ferie. Det kan for eksempel være ved at opsøge en stresscoach. Han eller hun kan hjælpe dig med, hvordan du dels kan slappe af i ferien, og dels hvordan du kan få en mindre stresset hverdag helt generelt. Læs mere her for at blive klogere på, hvad en stresscoach kan.

2. Bliv afspændt og smidigere med en sportsmassage

Sommeren byder ofte på en række fysiske udfoldelser udenfor. Det er derfor en god ide, at du er i topform, så du ikke får skader eller lignende. Det ville være rigtig ærgerligt. En af måderne, hvor du kan undgå skader, er, hvis du får en sportsmassage med jævne mellemrum. Massagen er med til at gøre dig mere smidig, så du bedre kan udfolde dig senere.

Derudover er det bare generelt forbundet med stort velvære at få en sportsmassage, og har du problemer med at komme ned i gear, jævnfør punktet ovenfor, kan en massage være med til at give dig et pusterum og fornyet energi.  Læs mere her om en sportsmassage.

3. Gå offline i en uge – mindst

Det er meget grænseoverskridende som moderne menneske slet ikke at være på nettet. Det er dog også rigtig sundt for dig, at du ikke hele tiden tjekker din mail for at se, om der nu ikke skulle være noget fra arbejdet, eller er på de sociale medier for at holde øje med, hvad andre har lavet denne sommer.

Hvis du går offline i en uge, vil du opleve, at du ikke har lige så meget fokus på, hvad andre synes om dig. Derudover vil du se, at du kan være meget mere nærværende i mange situationer, når du ikke hele tiden skal tjekke, hvad andre har skrevet eller huske at tage et billede at lægge på de sociale medier. (Det kan altid tage nogle billeder undervejs og så udvælge nogle, som du lægger op).

4. Spise flere grøntsager

Sommeren byder på rigtig mange gode og lækre grøntsager, og du bør derfor fylde godt på, inden det bliver vinter igen, og udbuddet af lækre, friske, danske grøntsager bliver begrænset. Grøntsager er ikke bare sunde. De smager også rigtig godt, men vi har tit en tendens til at glemme dem blandt alle de andre ting, som sommeren også byder på: grillet kød, frisk frugt og selvfølgelig masser af is.

Du kan for eksempel nyde godt af danske asparges, danske ærter, nye kartofler, radiser og masser af forskellige salater. Det hele smager bare bedre, når det ikke er blevet fragtet flere hundrede kilometer, men har groet lige rundt om hjørnet (næsten).

5. Kom så meget ud i naturen, som du kan

Hvis du er lige som de fleste danskere, bruger du meget lidt tid ude i naturen hver uge. Der er undersøgelser, der viser, at hunde er mere ude i naturen, end børn er. Når vejret er godt, handler det derfor bare om, at du får dig selv og børnene ud i naturen, så I får så meget sol og frisk luft som muligt. Tag bare hunde med, den vil helt sikkert også blive glad for det.

Der er masser af ting, som du kan lave ude i naturen. Hvis du skal mødes med nogle veninder, kan du aftale, at I køber noget mad eller kaffe og tager med hen i en park. I kan også bare mødes ude i skoven eller ved stranden. Hvis vejret er godt, er det oplagt at tage ud at bade.

Har du børn, kan du tage dem med ud og undersøge nogle af de vandhuller og søer, der er i jeres område. Det vil de helt sikkert synes, er sjovt.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *