Kontakt@Naturligeprodukter.dk

Naturlige Karameller fra Karamel Kompagniet på hylderne hos Nemlig.com

Internethandelen er over os, og langt de fleste brancher har i dag taget trenden til sig, og tilbyder varerne pr. postordre. En af de brancher, der har haltet lidt bagefter er dagligvarebranchen, der rent logistikmæssigt er lidt mere udfordret end andre brancher. Der stilles nemlig særlige krav til transport af fødevarer, og mange dagligvarer som mælk og frostprodukter kræver i sagens natur levering med kølebil.

Der er dog ved at komme skred i tingene, og blandt andet dagligvarekæden Nemlig.com har fået løst de logistikmæssige forhindringer, så dagligvarer kan bringes ud til konkurrencedygtige priser. Du kan med andre ord få bragt både mælk, grøntsager og andre dagligvarer direkte til døren, og det er en populær service, ikke mindst på grund af leveringsprisen, som i visse tilfælde undtagelsesvist kan komme helt ned på 4 kroner.

Udnyt fragten og bestil lækre småtterier med i leverancen

Når fragten til dagligvarer alligevel er betalt, kan du lige så godt fylde pakken op med lidt lækkerier til aftenhyggen. Ellers ender du jo alligevel med at skulle på indkøbstur til kiosk eller tankstation. Nemlig.com har en del søde sager at vælge imellem, blandt andet flere mærkevarer inden for både is og chokolade. Som noget nyt har butikken også fået bornholmske karameller fra Karamel Kompagniet på hylderne, og efter at have prøvesmagt dem, kan vi komme med en klar anbefaling: Køb Karamel Kompagniet fra Nemlig.com! Disse udsøgte karameller fås ikke ret mange steder, og har man ikke smagt dem, har man ikke smagt rigtige karameller.

karameller

Det specielle ved karameller fra Karamel Kompagniet er blandt andet, at de er bløde. Hårde karameller kan man få overalt, men bløde karameller fremstilles kun ganske få steder i Europa. Det kræver meget håndelag, omhyggelighed og erfaring at lave bløde karameller, men kunsten mestrer de til fulde på Bornholm, hvor de lækre karameller laves i hånden efter gammel familieopskrift.

Karameller fra Karamel Kompagniet efter engelsk opskrift

Karamel Kompagniet har til huse i Gudhjem på Bornholm, hvor Anna og Carsten siden 2004 har drevet et lille karamelkogeri. Karamelmassen varmes stadig i et stort udhamret kobberkar, der har været i familiens eje i årtier. Du kan sågar selv få lov at bevidne processen, hvis du en dag besøger Gudhjem. Her kan du også få de varme karameller direkte fra karamelmesterens hånd. I hverdagen må du ”nøjes” med at få dem leveret fra Nemlig.com, men det er akkurat de samme karameller, og Karamel Kompagniet er meget strikse i udvælgelsen af de butikker, der får lov at sælge de berømte godbider.

Historien om Karamel Kompagniet trækker sine spor langt tilbage i tiden, hvor Annas bedstemor boede i Winchester i England. Hun havde en særlig gave i forhold til at kunne lave lækre karameller, som ellers var et ret ukendt begreb på den tid. Anna husker endnu lykkefølelsen, når hun fik lov at smage en af bedstemors karameller. Bedstemorens håndskrevne opskriftsbog er gået i arv, og det er disse opskrifter, der ligger til grund for Karamel Kompagniets succes. Hvor gamle opskrifterne præcist er, er der ingen i familien, der rigtig ved. Men det er ikke utænkeligt, at de faktisk er helt tilbage fra 1860’erne, hvor karamellen første gang kom til England.

Når du nyder Karamel Kompagniets lækre karameller fra Nemlig.com, vil du derfor næsten kunne mærke historiens vingesus. Det er en helt igennem udsøgt oplevelse, som du bør unde dig selv og dine gæster.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *