Kontakt@Naturligeprodukter.dk

Naturlige og unaturlige produkter i regnjakker

I Danmark er det en god idé at have en regnjakke, der kan holde vind og vejr ude, da vi mange, mange gange i løbet af året oplever nedbør fra oven.
En regnjakke kan være forskellen på, om man kommer tør frem til arbejde og skole eller ej. En god regnjakke skal således gerne kunne modstå store mængder regn, så din overkrop holdes tør, ligesom den også gerne må være åndbar. På den måde kan du nemlig cykle eller gå med regnjakken, uden du får det meget varmt. Dertil kommer, at man selvfølgelig også kan tænke over, hvordan ens regnjakke er fremstillet. Her på siden har vi naturlighed i fokus, og vi har derfor skrevet denne har artikel for at give dig et overblik over, hvilke stoffer man kan finde i en regnjakke til damer og herrer.

Polyester og regnjakker til damer

Mange regnjakker er produceret i polyester. Polyester kan som udgangspunkt godt være økologisk. Der er dog noget polyester, der er belagt med PVC, hvilket man ofte kan blive klogere ved hos producenten. PVC er ikke ønskværdigt, da det er belastende for miljøet, hvorfor det eksempelvis også skal afleveres på genbrugsstationen efter endt brug. Dertil kommer, at PVC ofte er blødgjort med ftalater. Ftalater skal man holde sig langt fra, da de kan være hormonforstyrrende. Derfor bruges det – heldigvis – heller ikke særlig høj grad længere.
Det er vigtigt at understrege endnu engang, at polyester i sig selv ikke er farligt, ligesom det heller ikke giver anledning til bekymring.

Regnjakker med flourstoffer

Flourstoffer finder vi til gengæld desværre i nogle regnjakker. Flourstoffer er meget sundhedsskadelige, og det allerværste er, at de hober sig op i kroppens organer. De bliver anvendt, da de kan afvise fedt og smuds, men de har stærkt negative følger hos dem, der anvender dem, hvorfor flourstofferne helt bør undgås.
Der findes dog gode mærker som eksempelvis Fjällräven, der har mange serier uden flour.

Undgå siloxaner og spray

Siloxaner er kemiske forbindelser, der består af silikone. Siloxaner bruges i høj grad i imprægnering, hvorfor det findes i mange støvler, overtøj og lignende.
Det samme gør sig gældende med imprægnering på spraydåser, der typisk også indeholder siloxaner eller lignende stoffer. Med spraydåser er der risiko for, at man inhalerer stofferne, hvilket naturligvis heller ikke er hensigtsmæssigt. Siloxaner er nemlig både skadeligt for din sundhed og miljøet generelt, hvorfor anvendelse ikke kan anbefales.

Når du skal finde en regnjakke

Når du endelig skal på markedet efter en herre. eller dame-regnjakke, kan du således kigge på, hvad jakken er fremstillet af. Hvis du går rundt i fysiske butikker, kan du kigge på mærkatet fra fabrikanten, der typisk sidder i nakken. Hvis du omvendt shopper på nettet, står det ofte på produktsiden, hvad jakken er fremstillet af. Hvis man måtte være i tvivl, kan man altid kontakte fabrikanten af jakken for at få et svar. Her kan man få at vide, hvad jakken er lavet af, ligesom man også kan stille konkrete spørgsmål omkring konkrete stoffer.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *