Kontakt@Naturligeprodukter.dk

En god nattesøvn – det er vigtigere end mange tror

seng

Hvis vi tænker lidt over det ved de fleste nok at det er vigtigt at sove. Det er ganske simpelt ikke muligt at fungere uden at sove. Mange sover dog langt fra nok, og de får derfor ikke lige så meget ud af deres liv som de egentlig kunne få. I dette indlæg vil vi komme ind på nogle af de negative ting som helt op til en ¼ af den danske befolkning oplever fordi de ikke får de anbefalede 7-9 timers god søvn hver eneste nat. Vi slutter selvfølgelig af med et par gode råd til hvad du kan gøre ved det.

Din hjerne fungerer ikke optimalt

Har du et job, hvor det er vigtigt at din hjerne fungere tip top, så bør du gå tidligt i seng i aften. Hjernen fungere nemlig langt fra optimalt, hvis du ikke sover godt nok. Utroligt mange studier påpeger hvordan vi husker dårligere, både på kort og lang sigt. Samtidig får vi problemer med at koncentrere os.

Hvis vi ikke har sovet godt i løbet af natten, så vil vi også have flere stresshormoner i vores krop. Hvis du ikke sover ordentlig i en længere periode, så kan du derfor ende op med at ophobe en ganske stor mængde af stresshormoner i din krop, hvilket selvsagt betyder, at du får en større risiko for at gå ned med stress.

Det er slet ikke de eneste to områder, hvor hjernen bliver påvirket af dårlig søvn. Vores humør tager også en ordentlig ruchetur, hvis vi ikke sover rigtigt.

Musklerne bliver heller ikke restitueret ordentligt

Nu troede du måske lige at du kunne slippe for at sove meget, da du slet ikke bruger din hjerne på arbejdet og knapt nok resten af dagen. Så rammer du måske denne gruppe der bruger din krop meget. Musklerne har også brug for en masse søvn, for det er i løbet af natten at musklerne bliver bedst restitueret. Sportsmænd og kvinder får betydeligt bedre resultater hvis de har sovet godt natten inden en konkurrence.

Sådan kan du få en bedre søvn

Der er mange ting mange kan gøre, hvis du ikke sover lige så godt som du burde. Det første som du rimelig nemt bør kunne ændre er at købe en god seng, hvis du ikke allerede har en. Hvis din seng er over 10 år gammel, så trænger den højst sandsynligt til at blive udskiftet. Du har måske ikke lagt mærke til det, fordi det er kommet snigende, men fjerdrene i din madras giver helt sikkert ikke den samme gode support som da du købte den i sin tid. Du kan finde alt fra gode billige senge til luksus senge på Seng.nu.

Andet tip er fysisk aktivitet i løbet af dagen. Når du har været aktiv, så slapper musklerne bedre af om aftenen, og det bliver nemmere at falde i søvn. Undgå dog at dyrke sport de sidste 2 timer inden du skal i seng, da det tager lidt tid for kroppen at falde helt til ro. Et godt sted at være aktiv er udenfor. Så får du nemlig også en masse naturligt lys, som gør at kroppen bedre kan finde ud af hvornår det er dag, og hvornår det er nat, og dermed tid til en god gang nattesøvn.

Sidste tip for denne omgang handler om indtagelse af føde og drikke. Undgå at drikke noget med koffein de sidste timer inden senge tid. Koffein har en halveringstid på cirka 6 timer, og du ender derfor hurtigere med for meget koffein i blodet end de fleste lige ved. Nogle tror til gengæld det er en god ide at drikke alkohol for at falde til ro inden sovetid. Du falder måske nok hurtigere i søvn på denne måde, men når man har drukket alkohol, så kommer man ikke ind i den dybe søvn som er vigtig for hjernen og din hukommelse. Derfor er det bestemt ikke noget godt råd. Du må dog gerne tage en lille mad inden du går i seng. Det er nemlig nemmere at falde i søvn, hvis du ikke er super sulten, da din krop også har brug for energi om natten.

Hvis du gerne vil have endnu mere at vide om hvorfor det er vigtigt at få nok søvn, og flere tips til en bedre søvn, så bør du tjekke denne lange guide om god søvn ud.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *