Kontakt@Naturligeprodukter.dk

Få ro i sindet med gode forsikringer

Person arbejder på gulvet på computeren

Der er meget, man skal tage højde for i hverdagen. Det almene voksne menneske har mange ansvar og bekymringer, så forsikringer er til for at hjælpe dig af med nogle af dem. Det nytter ikke noget, hvis der sker noget uforudset, og du pludselig står uden penge på lommen i centrum af en ulykke.

Husforsikring

En husforsikring er en forsikring, der dækker for dit hus og dets faste installationer. Det kan variere fra selskab til selskab, hvilke skader, forsikringen dækker over, men generelt er der tale om pludselige skader, såsom brand og vandskader, samt indbrud og hærværk. Skader, som kommer af dårlig pasning af huset i stedet for uforudsete problemer er ikke dækket; skaderne skal være pludselige. En husforsikring er ikke et krav fra lovens side, men tager du et lån hos en bank for at købe et hus, vil banken ofte kræve, at du har en husforsikring. Selv hvis du ikke tager et lån, er det en god idé med en husforsikring, så du er sikret, selv når du står i livets uforudsete situationer.

Indboforsikring

Hvor husforsikringen dækker selve boligen, dækker indboforsikringen dine ejendele. Denne type forsikring dækker mange af de samme slags skader som husforsikringen, bare på husstandens ting i stedet for huset. Det vil sige, at du kan få erstatning, hvis noget bliver stjålet fra dit hjem, eller hvis noget bliver beskadiget. Hvis man er udsat for situationer såsom tyveri eller brand, vil det hjælpe meget med en indboforsikring. Oplevelsen af tyveriet eller branden er hård nok i sig selv, men i det mindste skal du ikke bekymre dig lige så meget om den økonomiske side af tingene, som hvis du var foruden indboforsikringen.

Bilforsikring

Modsat en husforsikring og en indboforsikring, er en bilforsikring lovpligtig. En almen bilforsikring består af to dele, hvoraf kun den ene, ansvarsforsikringen, er krævet af loven. Ansvarsforsikringen er til, hvis du forårsager en ulykke, så du kan give erstatning til de andre, der blev påvirket af ulykken. Den anden del af bilforsikringen er en kaskoforsikring, som dækker over skader på din egen bil. Den er frivillig, men bliver ofte valgt alligevel. Låner du penge til en bil, vil udlåneren også ofte kræve, at du har en kaskoforsikring.

Ulykkesforsikring

En ulykkesforsikring er en type forsikring, der giver dig erstatning, hvis du kommer ud for en pludselig personskade, der giver dig et varigt mén. Der er specifikke krav til, hvad der er en pludselig personskade, og hvad der er et varigt mén. Er uheldet ude, vil forsikringsselskabet sikre sig, at selve uheldet var nok i sig selv til at forvolde skaden. Eksempler på uheld kan være at køre galt, at styrte på cykel eller falde ned af trappen.

Føl dig sikker

Forsikringer er til for din sikkerhed. Kommer man ud for en ulykke, er der allerede nok problemer i den situation; du skal ikke også have økonomiske problemer. Tegn en forsikring på dit hus, dine ejendomme, din bil og dig selv, så du kan sove roligt og vide, at der altid vil være hjælp at hente.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *